Når et dyr kaster snøren ud efter mig og jeg bliver fanget.

 

Som barn, indtil jeg blev 7-8 år, var det mest naturlige i verden fr mig at tale med dyrene og lege at jeg healede dem. Jeg kan tydeligt huske hvordan jeg nogen gange, når jeg befandt mig naturen, at jeg kunne kommunikere med alle planter og dyr, at jeg var et med det hele, der var ingen adskillelse.

Efter min uddannelse som clairvoyant og healer, lærte meditation og det at få fokus på at åbne hjertet er det kommet igen. De seneste år har det været en stor del af min forretning og identitet. Jeg kan slet ikke forestille mig at være i verden uden dyr til at åbne vores hjerter, den energi og frekvens som de så inderligt gerne deler med os.

Når jeg er i stalden med Kasper, min hest, og alle de andre heste kan jeg mærke hvordan at jeg automatisk bliver åbnet, nogen gange i ride huset, når jeg rider rundt og der kommer en hest forbi, er den ved at vride hovedet af led for at fange mig og få øjenkontakt, fordi at den vil fortælle mig noget. Jeg oplever at blive fanget ind i dens energi. Desværre er nogle ikke åbne for den slags og jeg må fortælle hesten at jeg ikke kan sige det videre, fordi det gør nogen mennesker utrygge, det er den sværeste balancegang i mit liv som jeg har måttet lære og stadig kan være udfordret med, hvornår er det ok at spørge menneskene om de vil have budskabet eller sige til dyret at der desværre ikke er hul igennem. Jeg har accepteret at nogle synes at jeg er spooky, mærkelig, syret og anderledes men alligevel spændende, det er deres usikkerhed og modstand, jeg har endelig accepteret mig selv som det jeg er og tager de udfordringer med at holde balancen i det med kyshånd for det giver mig vildt meget glæde at være i den energi hvor dyrene fanger mig. Går jeg forbi foldene eller i stalden og jeg snakker med nogen, så står de og vil hilse på mig, jeg er straks spottet, yea det er hul igennem. Min oplevelse af, hvordan heste ser os, det er at de ser vores hologram med alt som vi har af traumer, stress og gaver, vores lys.

Kommer jeg gående på gaden og møder en med en hund, kan det være det samme. Cika vores hund, det vil sige det er min kærestes jagt hund, hun har sin helt egen måde at komme til mig og lægge sit hoved på benet og kigge mig dybt i øjnene, så ved jeg at er noget hun fysisk har brug for, at der er en ubalance  som hun har brug for hjælp til.

Når jeg besøger folk med hund og kat så sidder de fleste op af mig i løbet af ingen tid, noget af det jeg har hørt det meste af mit liv når jeg kommer til hjem med kat som ikke kender mig og den straks fanger mig ” det er da sjovt, sådan plejer den ikke at være” nææ men det er det jeg er vant til J

Dyrene er i en meget intens energi, de har ikke et ego der larmer og alt muligt ligegyldigt som ikke er lige nu og at møde dem i den vibration kræver at turde være intens. I mange år inden jeg startede med at arbejde med dyr som jeg, søgte jeg intensitet i forhold og sex. Da jeg studerede Enneagrammet og mødte min nuværende kæreste blev jeg opmærksom på at min søgen efter intensitet i den ydre verden var, søgen efter et fix og tilfredsstillelse af et ego behov og til stor frustration når det ikke blev dækket. Da jeg gik ind i mig selv og kiggede nærmere på det, kunne jeg se ubalancen og valgte at give den del af det intense til Gud som jeg ikke skulle bruge og fik en dybere hjerte åbning og at vide at jeg skulle bruge og være i den intensitet med dyrene, det er der at de kommer til mig og fanger mig samt viser mig med mimik, kropssprog og telepati hvad de gerne vil formidle.

Jeg kan se på nogle dyre ejere nogle gange, at det er lidt grænseoverskridende at jeg så hurtigt bliver så tæt med ”deres” dyr, det sker rent faktisk at nogen bliver jaloux fordi mange har ejerfornemmelser over dyret, hvilket vi aldrig kommer til, vi kan købe det og have fine papirer og betale for dem men eje dem gør vi ikke, det er derimod en ære at de vælger at være der for os.

Tak! Til alle de kære dyr og tak for jeg kan se og kommunikere med dem som jeg gør.

I kærlighed

Luna Glavind

Om mig

Luna og sjælevennen Kasper

2017-01-06T20:46:47+00:00 6. januar, 2017|Dyrekommunikation|