At prøve at tage en andens smerte er at undvige at tage ansvar for sin egen smerte!

Da jeg som 32 årig ventede min søn, havde jeg en veninde som ventede sig samtidigt. vi var meget enige om at når vi havde født så skulle vi hygge med vores barne vogne ned af strøget og drikke kaffe og spise kage, for når man ammer har man høj forbrænding og kan spise mere uden at tage på. Det er 19 år siden, skæbnen ville det anderledes. jeg fik min søn til tiden min veninde gik 2 uger over og havde en meget kompliceret fødsel hvilket gav sig udslag i at hendes datter levede i en uge og derefter var det slut.

3 uger efter at jeg selv havde født en sund og rask dreng skulle jeg til begravelse med min venindes barn, en lille kiste,  og jeg havde fødsels depression. jeg havde intet gjort klart til at Rasmus d´skulle komme, da han jo skulle sove i soveværelset de første 6 mdr. mindst og min veninde havde ALT klart, hvilket på det tidspunkt bekræftede min overtro om at være for meget på forkant og tage ting som en selvfølge.

alt i alt så var det for meget for mig psykisk at hun ikke havde sit barn g jeg havde mit, følte mig slet ikke værdi til at være mor, da jeg vurderede hende som en meget bedre mor end mig, jeg var jo fuckde up!”!

For at kompensere for min egen smerte, som dybest set handlede om min smerte i forhold til ting i min barndom som jeg ikke havde kigget på, så prøvede jeg at tage min venindes smerte, jeg holdt så utroligt meget at hende da hun er et vidunderligt menneske som tænker på andre før hende selv, nok lidt for meget til hendes eget bedste MEN lad det ligge 🙂

i min fødselsdepression tænkte jeg at det var uretfærdigt at je havde mit sunde barn og hun som en meget mere egnet mor havde mistet sit. derfor prøvede jeg rent psykologisk at tage hendes smerte, altid være der for hende, støtte hende så godt jeg kunne, bekymre mig for hendes mentale sundhed ( det skal lige siges at jeg ca. 9 år tidligere havde en tæt veninde  som mistede si 2 årige barn ud af vinduet på frb. fra 2 sal. hvor jeg også var støtte så godt som jeg kunne) jeg prøvede at tage hendes smerte for det var SÅ tydeligt hvor meget hun led…..det som jeg ikke så var at hun klarede det selv, det som jeg ikke så var at den smerte jeg så i min veninde, som hun fik støtte til sin mand af, det var at det var min egen smerte at jeg ikke ville se, at prøve at tage hendes smerte fra hende var en dække over ikke at tage ansvar for min egen smerte, min egen smerte over at have mistet kontakten til livet, til min essens at egoet havde magten over mig og at jeg virkelig troede at jeg ikke var god nok, værdig til det liv som der er til mig når jeg vælger det….

i forhold til min søn har jeg lavet samme fejl, troede at jeg kunne tge hans smerter ved at gå igennem livet MEN da jeg begyndte min spirituelle færden,  studered Et kursus i mirakler så kunne jeg jo se, også med min psykologiske indsigt at jeg var helt galt på den for det var styrede at skyld følelse. MIN skyldfølelse over ikke at være god nok, dygtig nok,nok, nok nok, og jeg har sagt op til at være nok og valgt at være nok i det som jeg er!

vi kan ikke tage andre smerte, lige meget hvor tæt på de er, det er arrogant at tro at vi kan og det er at prøve at tage de lære lektioner som andre har fra de, OG undvige vores egene.

DEN SMERTE VI SER I ANDRE ER VORES EGEN ! og jo før at vi tager ansvar  den, jo før kan vi være der sandt for andre i kærlighed..

Min dårlige samvittighed endte rent faktisk med at ødelægge vores veninde skab og vi er i dag bare Facebook venner efter mange års adskillelse, hun er fader til  min søn og det var så stærkt for mig at hun valgte at sige ja til det. historien vil at efter hun mistede sit barn ikke kunne få flere på grund af bagud bøget livmoder men har i dag 2 helt fantastiske adopteret børn fra Kina og er stadig sammen med samme mand, hvilket er et mærke i bogen i dag.

Mange forældre er hele styret af dårlig samvittighed og prøver at forhindre deres børn i smerte MEN smerte er en del af livet så hvordan skal de lære at takle det hvis forældre hele tiden prøver at fjerne det?

Just a thought

Tag ansvar for din egen smerte og du kan være der for andre i deres smerte.

I Kærlighed

Luna Glavind

Følsomt og inspirerende indlæg denne gang, næste gang nok noget mere provokerende 🙂

Luna og sjælevennen Kasper

Min indlæg rammer bredt, så skriv din mail herunder og lad dig inspirere, der skal nok komme noget som rammer dig 😉

2017-08-22T18:00:08+00:00 22. august, 2017|Mit liv..., opvågning og spiritualitet|